Buddhisme
Buddhisme er en juvel med udspring I skatten af åndelighed i det indiske hus. Det opstod for omkring 2600 år siden det centrale område af floden Ganges, lidt syd for Himalaya, som i sin sneklædte storhed stod som majestætiske symboler for menneskehedens åndelige søgen. Gennem århundreder er Buddhisme blevet udbredt til mange andre land, hvor det i processen har optaget mange lokale traditioner og undergået spændende nye faser, men det indiske præg har altid været en central og fundamental del.
Den etablerede fremherskende religion i Indien for 2600 år siden var Brahmisme. Den privilegerede kaste af præster holdte et fast greb mellem almindelige mennesker og guderne som et medium ved gennem specialiserede religiøse ritualer. Denne tradition var i store træk tilvejebragt af et arisk folk som invaderede Indien i det første årtusinde før Kristi fødsel, hvorigennem man også optog elementer fra det oprindelige folk.
På den anden side opstod Buddhisme fra alternative og ganske anderledes religiøse strømninger, hvis ophav er fra tiden før de ariske invasioner. Det er en gammel yogisk tradition fra oldtiden, oprindeligt uden et professionelt præsteskab eller formel organisering, som lagde vægten på den personlige opnåelse viden omkring livets mysterier. For helt at forstå Buddhisme er det gavnligt at have en klar idé om dets kosmologi, hvorfra læren er opstået. De tidlige Buddhister accepterede synet på universet som var fremherskende i Indien på daværende tidspunkt, om end de modificerede det en smule. Helt fundamentalt er det idéen om at tiden ikke er lineær, men cirkulær. Universet er derfor ikke skabt ud af ingenting på et givent tidspunkt, ej heller vil det blive ødelagt på et senere tidspunkt, det har altid eksisteret og vil altid eksistere. Alt i mens vil det gennemgå uendelige cirkler af skabelser og ødelæggelser, skabelser og ødelæggelser – igen og igen.
Et hvert væsen der bliver født ind i denne cykliske univers er et resultat af ting der er sket før; eller, ifølge Buddhistisk forståelse, han, hun eller det er en frugt af (Vipaka) en tidligere handling (Kamma). Det er læren om skabelsen af årsager. Til gengæld, når et væsen dør, skaber han eller hun årsagerne for fødslen for et nyt væsen. Vi lever derfor ikke separate individuelle liv, men er forbundne med hinanden i en evig cirkulær eller spiralkæde uden begyndelse, fortid og frem til en uendelig fremtid.
Det er derfor ikke ligefrem reinkarnation, da det ikke er samme person der genskabes fra krop til krop gennem tiderne. Hvad Buddha søgte, var en udvej – og total udfrielse fra cyklus af eksistensen; udfrielse af fra Samsara én gang for alle; For at det aldrig mere skulle være skal være årsag til smerte og genfødsel. Det er udfrielse, Oplysning og Nirvana.